6. juni 2002
I
dag er det bedstefars fødselsdag Hurra hurra hurraaaaaa! Og så har vi været til jordemoder igen. Mor har kun taget 400 g. på siden april, men jeg vokser, som jeg skal. Jordemoderen skønnede min vægt til 2100 g, og SF-målet er 32 cm nu. Mit hoved vender stadig nedad, men det står ikke fast endnu. |
||
Efter besøget skyndte vi os alle tre af sted til Skejby, hvor vi havde en tid med både overlægen og diætisten. Overlægen kom med det samme, og han var rigtigt godt tilfreds med mors blodsukkertal fra de sidste 2 uger. Nogle af tallene var dog rigeligt lave, så mor fik et nyt måleapparat med hjem for en sikkerheds skyld, hvis det andet var i udu. Og så kiggede de ind til mig igen ved en scanning. | ||
Overlægen
kunne bekræfte, at jeg er en
dreng, så nu tror de nok snart på det... Han skønnede
min vægt til 2061 g. ud fra scanningen, så det var tæt
på jordemoderens gæt. Til sidst snakkede far og mor med diætisten, som også var godt nok tilfreds - bortset fra at mor godt må drikke lidt mere mælk, selvom der er meget mælkesukker i. |