14. juni 2002

Mor var til sit 3. lægebesøg i dag. Hun var helt rolig ved situationen, for hun vidste jo, at der var styr på blodsukker, vægt og alt det andet. Men ak... Lægen kunne fortælle, at der var hvide blodlegemer i urinprøven, så nu er der kommet en eller anden infektion. I næste uge skal mor ringe til ham og høre nærmere om behandling.
Jeg var ellers lige ved at tro, at mor og far ikke havde tid til at tage til læge, for de er i gang med det helt store "redebyggeri" op til min ankomst. I 5 dage skal de ikke bestille andet end at lave gæsteværelse om til børneværelse (jubiiiiii) og sætte kontoret i stand (keeeedeligt).
Far maler på livet løs, sætter hylder, rullegardin og persienner op, samler møbler, slæber kasser mm. Mor nusser med oprydning, rengøring, indretning og den slags. Hun må jo ikke løfte noget og heller ikke være, hvor der bliver malet.

Storebror på puslepuden

Tilbage