27. juni 2002
Mor og far er stjerneglade i dag! Vi har været af sted til kontrol på Skejby, og alle var super tilfredse med mor og mig! Først var vi til scanning, hvor en sygeplejerske tog sig rigtigt god tid til at undersøge ALT - også meget mere, end de plejer. | ||
Hun skønnede min vægt til 2800 gram og kunne fortælle, at mængden af fostervand var helt perfekt. Det samme kunne hun sige om resten af mig - selvfølgelig! Så skulle "flowet" i navlestrengen undersøges, og mor og far fik lov at høre, hvordan der lyder inde hos mig. Det imponerede dem meget! | ||
Efter den dejlige scanning skulle de snakke med overlægen, som var i et vældigt humør (han har snart ferie). Han var også godt tilfreds og mente ikke, at fødslen skal sættes i gang før tid, når nu jeg er sådan en fin lille en. Til sidst var vi en tur ved diætisten, som rådede mor til at købe tranebærkapsler mod blærebetændelsen. |