Daniels første fødselsdag - d. 12. juli
2002
Jeg kom til verden fredag d. 12. juli 2002 kl. 20.31 efter knap 1½ døgn, hvor min mor skubbede på for at få mig ud. Da hun vågnede torsdag morgen, havde hun plukveer hvert 8. minut, og de blev ved hele dagen igennem. Far skulle på arbejde om eftermiddagen, så bedsterne i Stensballe var ret nervøse for mor. Mormor fødte nemlig både mor og onkel Kalle rigtigt hurtigt. Men hastværk er lastværk, så det gav jeg ikke mor lov til! :-)
Da far kom hjem fra arbejde over midnat, sad mor i køkkenet. Nu kunne de der plukveer altså godt mærkes efterhånden, og de 8 minutter blev til 2-5 minutter, så kl. 3 om natten ringede de til fødegangen og fik lov at komme ud til et check. Jordemoderen undersøgte mor og bekræftede, at fødslen var i gang, og at d. 12. juli ville blive min fødselsdag. Til gengæld kunne de sagtens tage hjem og få sig lidt søvn og så komme tilbage igen senere på morgenen, hvis de havde lyst. Det havde de! Så de tog hjem, og far fik nogle timers søvn, mens mor var helt rastløs. Hun satte sig ind til computeren og skrev til nogle veninder, at hun var i gang med at føde! De har set sjove ud i hovederne, da de læste den mail, tror jeg.
Ved 9-tiden om morgenen tog far og mor tilbage til Skejby. Der var ikke sket så meget i nattens løb, men mor blev undersøgt, og de blev installeret på en fødestue. Efter et par timer tog jordemoderen fostervandet, så der kunne komme lidt mere skub i fødslen. Far og mor gik lidt rundt på sygehuset, fik sig en smule at spise og gik så tilbage til fødestuen, hvor mormor og bedstefar stødte til det fine selskab. De satte sig alle sammen ud i opholdsrummet ved fødegangen, hvor der var dejlig fred, for mor var den eneste fødende på fødegang 1 den dag. (Utroligt, faktisk!)
Klokken 15 var der jordemoderskift, og det var mors dejlige konsultationsjordemoder, Anne Damgaard, der kom! Så heldig har man næsten ikke lov til at være. Hun var supersød som altid - og overrasket over at se mor en uge inden termin. Hun tog apparatet til hjertelyd med ud i opholdsstuen, så alle kunne høre mit hjerte slå. Det var en dejlig oplevelse, ikke mindst for mormor og bedstefar!
Mor begyndte efterhånden at mærke trætheden, for hun havde jo slet ikke sovet siden torsdag morgen. Hun blev undersøgt kl. 16 og igen kl. 18, men der skete ikke ret meget. Hun var 4 cm. åben, så der var langt til de 10! Derfor kom mor ind på fødestuen, hvor Anne lagde et ve-drop, der gjorde veerne kraftigere, og mor fik spændt et apparat om maven, der både fortalte om veerne (deres styrke og varighed) og min hjertelyd. Det var far glad for, for så kunne han også følge med. Så gik Anne til pause for at få noget mad.
Og så skete der ellers noget, kan I tro!! Veerne tog for alvor fat, og mor var næsten i en helt anden verden. Far kunne se, at der meget af tiden slet ikke var pause mellem veerne - og det kunne mor så sandelig også mærke. Anne kom tilbage til stuen efter 50 minutter, og far sagde til hende, at NU skulle mor altså have noget smertelindring, for det var helt vildt. Den var hun med på - skulle bare lige undersøge mor først. Det viste sig, at mor var helt åben nu, så der var ikke tid til smertelindring! 6 cm. på 50 minutter - det er ikke så sært, det gjorde ondt. Men så kunne mor i det mindste begynde at være aktiv igen (den dovne hund). Hun pressede løs i 1 time og 20 minutter, men var efterhånden så træt, at hun faldt i søvn mellem presseveerne. Anne lavede et lille klip mellem to presseveer (og det gjorde overhovedet ikke ondt på mor - det havde hun ellers troet!), og så kom jeg ud i næste pres! HURRA!
Jeg var i fin form fra starten - lyserød og lækker - og kom med det samme op på mors mave. Far fik lov at klippe navlestrengen, og så lå jeg ellers og betragtede verden fra den forkerte side af mors mave for en stund. Da jeg var kommet lidt til mig selv, blev jeg lagt over i fars arme, mens mor blev syet (så kom der endelig lidt bedøvelse på bordet! ;-). Fantastisk! Så var det tid til første måltid, og det gik uden problemer. Mens jeg spiste, kom mormor, bedstefar, Kalle og John ind og kiggede til mig for første gang, og far gik stolt ud for at ringe til resten af familien og vennerne og fortælle om lille mig.
Vi fik lov at tilbringe de første fem dage af mit liv på Patienthotellet på Skejby Sygehus. Det var skønt! Der er lidt billeder fra den første tid på DENNE SIDE.
